Først bør man beslutte, hvad man ønsker at opnå, altså hvilken belægning man vil opbygge i sidste ende.

Mulighederne er krom, kobber, nikkel og zink.

Derudover findes der også kombinationer af kobber/nikkel, krom/nikkel og det store sæt.

Sættet til krom fås kun som en krom/nikkel-kombination, da nikkel generelt bør påføres før forkromning, og krom kun afsættes i et tyndt lag ovenpå.

Kobber under nikkel er ofte en fordel, da det væsentligt forbedrer korrosionsbeskyttelsen; samt når ujævnheder skal udjævnes eller poleres.

Det store sæt er meget velegnet, hvis man ønsker at kunne udføre alle processer.

Selvfølgelig kan man også bruge ethvert sæt til andre formål senere – man skal blot supplere med de nødvendige elektrolytter og anoder for at kunne påføre en anden belægning.

Dernæst er spørgsmålet, hvilken strømforsyning der er nødvendig. Her har vi en lille model med maks. 3A og en kraftig model med 10A.

Dette afhænger af, hvor stort det emne er, der skal belægges. Ønsker man at belægge større genstande i fremtiden, er en kraftig strømforsyning nødvendig (10A). Senere kan man blot anskaffe større kar til processen (og naturligvis de nødvendige elektrolytter).

Generelt arbejder man i galvanoteknik med strømtæthed, da hver elektrolyt har sit eget optimale område. Dette angives i A/dm².

For at beregne den nødvendige strømstyrke multiplicerer du den anbefalede strømtæthed for den pågældende elektrolyt med overfladearealet af emnet i dm². Spændingen justeres automatisk, så snart strømstyrken er indstillet via strømbegrænsningen (spændingen reduceres automatisk, indtil den valgte strøm er nået).

I denne tabel kan du se den krævede effekt.

* - Maksimalt overfladeareal, der skal belægges, i dm² ved den lavest mulige strømtæthed