Mængden af materiale, der kan afsættes med en galvanisk elektrolyt, afhænger af flere faktorer:
Vigtige faktorer
- Strømstyrke og belægningstid: Ifølge Faradays lov er den afsatte metalmængde direkte proportional med ladningsmængden (strøm × tid).
- Elektrolytsammensætning: Metalionindholdet i elektrolytten bestemmer, hvor længe den kan bruges, før der er behov for efterdosering eller regenerering.
- Processeffektivitet: Aflejringsgraden varierer afhængigt af metal og elektrolyt (f.eks. har kobber og nikkel højere effektivitet end krom).
- Lagtykkelse: Jo tykkere laget skal være, desto mere materiale forbruges.
Eksempel
En liter kobberelektrolyt med 100 g/l kobber kan teoretisk belægge:
- 0,1 m² med en lagtykkelse på 100 µm eller
- 1 m² med en lagtykkelse på 10 µm.
Vigtig bemærkning
Den faktiske belægningsflade er ofte meget større, hvis de rigtige anoder anvendes. Ved brug af opløselige anoder (f.eks. nikkel- eller kobberanoder) bliver det afsatte metal kontinuerligt tilført, så elektrolytten regenererer sig selv under processen og kan bruges meget længere.
