Ved sortkromatering (i daglig tale ofte omtalt som „sort forzinkning“) forstås en galvanoteknisk metode, hvor en allerede forzinket overflade efterbehandles gennem en særlig mørk passivering. Denne kemiske efterbehandling skaber et dybsort eller antracitfarvet kromatlag, som både forbedrer korrosionsbeskyttelsen og giver et markant mørkt udseende.

Hvordan fungerer sortkromatering?

1. Zinklag som grundlag
   I begyndelsen forzinkes metallet (f.eks. stål) enten galvanisk eller ved varmforzinkning, så en zinkbelægning allerede fungerer som basisbeskyttelse.
   
   
2. Mørk passivering
   Efter forzinkning følger en passivering/kromatiering i en særlig opløsning, hvis sammensætning fører til en sort indfarvning. Traditionelt anvendtes krom(VI)-holdige opløsninger, som dog på grund af sundheds- og miljølovgivning er stærkt reguleret. Moderne krom(III)-baserede eller andre krom(VI)-fri processer er i mellemtiden blevet udbredt og giver en meget mørk overflade.
   
   
3. Reaktion og lagdannelse
   I passiveringsopløsningen reagerer det eksisterende zinklag med bestemte kemiske stoffer. Der dannes et konverteringslag (kromatlag), som er sortfarvet og samtidig yder ekstra beskyttelse mod korrosion.

Fordele og anvendelsesområder

• Markant udseende: Den sorte overflade er populær af design- eller camouflagemæssige årsager (f.eks. i militære anvendelser).
• Forbedret korrosionsbeskyttelse: Kromatlaget beskytter det underliggende zink mod oxidation og forlænger dermed holdbarheden.
• Alsidige anvendelsesmuligheder: Sortkromaterede emner ses i bilindustrien, på skruer og befæstelseselementer, i elektronik, gør-det-selv-branchen og til dekorative formål.

Krom(VI)-baserede vs. krom(VI)-fri systemer

• Krom(VI)-holdige procedurer: Gav en intens sort indfarvning, men er stærkt reguleret eller forbudt af miljø- og sundhedshensyn (f.eks. REACH-forordningen).
• Krom(VI)-fri/krom(III)-baserede metoder: Sørger for en mørk indfarvning, skåner miljøet og brugernes sundhed og udvikles løbende, så de kan hamle op med tidligere metoder mht. farveintensitet og korrosionsbeskyttelse.

Begrænsninger ved sortkromatering

• Sårbarhed ved kraftig belastning: Mekanisk slid (f.eks. gnidning, ridser) kan nedslide det mørke kromatlag.
• Præcis processtyring: For at opnå en ensartet sort overflade kræves nøjagtige parametre for bade og proces (temperatur, tid, kemikalier).
• Afhængig af zinkkvalitet: En omhyggelig forbehandling af zinklaget er afgørende, fordi den sorte indfarvning kun hæfter ordentligt, hvis zinklaget er rent og jævnt.

Konklusion

Sortkromatering, ofte omtalt som „sort forzinkning“, er en metode til mørk passivering af forzinkede overflader. Resultatet er et dybsort eller mørkt udseende samt en yderligere forbedring af korrosionsbeskyttelsen. I krom(VI)-frie varianter udgør sortkromatering i dag en mere miljø- og sundhedsvenlig fremgangsmåde til at opnå en tiltalende, sort overflade.