Forskellen mellem brunering og patinering ligger i metoderne, materialerne og de endelige resultater, selvom begge processer sigter mod at skabe en beskyttende eller dekorativ overflade på metal:

Brunering:

• Metode: En kemisk proces, hvor jern eller stål omdannes til et sort eller mørkeblåt lag (oxideret lag) gennem en reaktion med oxiderende kemikalier.
• Materialer: Anvendes typisk til stål og jern.
• Endeligt resultat: Skaber en mørk, mat eller let skinnende overflade, der beskytter mod korrosion og samtidig er visuelt tiltalende.
• Anvendelse: Ofte brugt til våben, værktøj eller andre ståldele for at beskytte dem og give et mørkt udseende.

Patinering:

• Metode: En kemisk eller naturlig proces, hvor metaller som kobber, bronze eller messing oxiderer og danner en farvet overflade (patina).
• Materialer: Anvendes primært på kobber, bronze og messing.
• Endeligt resultat: Skaber ofte grønne, blå eller brune nuancer (f.eks. den velkendte grønne patina på kobbertage), der er dekorative og fungerer som beskyttelseslag.
• Anvendelse: Bruges ofte i kunst, skulpturer eller arkitektur for at skabe en antik eller æstetisk ældet overflade.

Sammenfatning: Brunering anvendes hovedsageligt på stål for at skabe et mørkt, funktionelt beskyttelseslag, mens patinering bruges på kobber og lignende metaller for at skabe en dekorativ, farvet overflade.

Til sortfarvning af messing er en patinering den bedste løsning. Patinergel Nero er specielt udviklet til at give messing en mørk overflade. Det er nemt at anvende og sikrer en holdbar, dekorativ patina.

Ved fortynding kan man også opnå flotte brune nuancer.

Bruneringerne fra Dr. Galva adskiller sig primært ved anvendelsesmetoden og deres specifikke anvendelsesmuligheder. Her er de væsentlige forskelle mellem de tre typer:

Ultra-3 Dyppebrunering

• Anvendelse: Dyppebrunering er ideel til at behandle flere emner på én gang eller komplekse former, der kræver en jævn belægning. Hele emnet nedsænkes i bruneringsopløsningen.
• Fordele: Metoden sikrer en ensartet brunering, selv i svært tilgængelige områder. Den er særligt velegnet til større emner og industrielle anvendelser.
• Anvendelsesområder: Optimal til brunering af ståldele i masseproduktion eller i værksteder, hvor mange dele skal behandles samtidig.

Ultra-5 Hurtigbrunering

• Anvendelse: Denne universelle brunering er alsidig og kan både anvendes ved dypning eller ved simpel påføring. Den er velegnet til en bred vifte af materialer og emner.
• Fordele: Hurtigbruneringen giver fleksibilitet i anvendelsen og er en fremragende allround-løsning til forskellige projekter. Den er nem at bruge og kræver ikke særligt udstyr.
• Anvendelsesområder: Perfekt til håndværkere og gør-det-selv-folk, der søger en alsidig løsning til forskellige bruneringsopgaver, uanset om det er små eller store dele.

Ultra-7 Strygebrunering

• Anvendelse: Ved strygebrunering påføres opløsningen direkte på overfladen af emnet med f.eks. en pensel eller klud. Denne metode er særlig egnet til små områder eller reparationer.
• Fordele: Metoden giver en præcis og kontrolleret påføring, ideel til reparationer eller til emner, der ikke kan nedsænkes. Den er hurtig og nem at anvende, også på stedet.
• Anvendelsesområder: Velegnet til mindre projekter, reparationer eller forfriskning af eksisterende bruneringer. Ideel til håndværkere, der ønsker at behandle specifikke områder uden at behandle hele emnet.

Opsummering:

• Dyppebrunering: Til ensartede og fuldstændige belægninger af flere eller store emner.
• Hurtigbrunering: Alsidig, anvendelig både ved dypning og påføring, til forskellige materialer.
• Strygebrunering: Præcis og enkel anvendelse til mindre områder eller reparationer.

Bruneringerne fra Dr. Galva er specielt udviklet til stål, jern eller støbejern. Der findes også bruneringer, der er egnet til legeringer som kobber eller messing - disse er patineringer.

Efter brunering anbefales det at bruge en speciel korrosionsbeskyttende olie, der er udviklet til brunerede overflader. Her er nogle muligheder:

• Specielle bruneringsolier: Disse olier er specielt formuleret til at forsegle og beskytte brunerede overflader. De giver høj korrosionsbeskyttelse og bevarer den sorte overflade.

• Våbenolie: Våbenolie, som bruges til pleje af skydevåben, er et godt valg. Det er designet til at beskytte metaloverflader mod korrosion og er derfor også ideelt til brunerede dele.

• Linolie: For en naturlig beskyttelse kan linolie bruges. Det danner et tyndt beskyttende lag og fremhæver bruneringen, men er dog mindre holdbart end specialiserede olier.

• Mineralolie: En let mineralolie kan også bruges, især hvis du ikke har speciel bruneringsolie til rådighed. Det giver grundlæggende beskyttelse mod fugt, men er måske ikke lige så effektivt som mere specialiserede produkter.

Det er vigtigt at påføre olien jævnt og i et tyndt lag for at sikre en ensartet beskyttelse og tørre overskydende olie af efter et par minutter, så overfladen ikke bliver klistret.

Tør delene straks efter brunering med en ren, fnugfri klud, da der ellers kan dannes korrosion.

Med hensyn til ventetid efter brunering: Det er vigtigt, at bruneringen er helt færdig, og overfladen er tør, før du begynder at male. Normalt er en kort ventetid på omkring 30 minutter til 1 time tilstrækkelig for at sikre, at overfladen er stabil. Hvis luftfugtigheden er høj, kan det være en god idé at vente lidt længere eller forsigtigt opvarme delene for at fremskynde tørringsprocessen.

Oliebehandlingen af de brunerede dele tjener primært som ekstra korrosionsbeskyttelse ved at forsegle overfladen og beskytte mod fugt. Hvis du efterfølgende ønsker at male de brunerede metaldele med klarlak, kan oliering faktisk udelades, da klarlakken vil fungere som det beskyttende lag.

Korrosionsbeskyttelsen ved en brunering er begrænset og giver normalt kun moderat beskyttelse mod rust. Hurtigbrunering skaber et tyndt, sort oxidlag på metaloverfladen, som i nogen grad beskytter mod korrosion, men det er ikke lige så effektivt som en tykkere industriel brunering eller en belægning.

Faktorer, der påvirker korrosionsbeskyttelsen:

• Tykkelsen af laget: Da oxidlaget, der dannes ved brunering, er relativt tyndt, giver det kun overfladisk beskyttelse.

• Miljøforhold: I fugtige eller aggressive miljøer, såsom saltluft, er beskyttelsen fra brunering ofte utilstrækkelig og kan hurtigt svigte, hvis overfladen ikke behandles yderligere.

• Efterbehandling: Korrosionsbeskyttelsen kan forbedres markant, hvis den brunerede overflade behandles med en passende korrosionsbeskyttelsesolie. Denne efterbehandling forsegler overfladen og beskytter mod fugt og andre korrosive påvirkninger.

Sammenfatning:

Uden efterbehandling giver brunering kun begrænset korrosionsbeskyttelse og er primært egnet til dekorative eller midlertidige anvendelser. For langvarig beskyttelse, især i krævende miljøer, er en efterbehandling med olie eller en anden beskyttende belægning nødvendig.

Galvanisering, også kendt som elektroplettering, er en elektrokemisk proces, hvor et tyndt lag af metal påføres et andet materiale. Denne proces bruges ofte til at forædle overfladen på et objekt, beskytte mod korrosion, øge slidstyrken eller forbedre udseendet.

Sådan fungerer galvanisering:

1. Forberedelse af emnet: Emnet, der skal belægges, skal grundigt rengøres for at fjerne urenheder som olie, fedt eller rust. Dette er afgørende for, at metallaget kan hæfte ordentligt.

2. Elektrolytbade: Emnet nedsænkes i et elektrolytbade, der indeholder en opløsning af metalioner, som skal aflejres på emnet. Emnet fungerer som katode (negativt ladet), og en metalanode (positivt ladet) fungerer som kilde til metalionerne.

3. Anvendelse af elektrisk strøm: En elektrisk strøm ledes gennem elektrolytbade. De positivt ladede metalioner bevæger sig mod den negativt ladede katode, hvor de aflejres som et fast metallag. Tykkelsen og kvaliteten af metallaget kan styres gennem strømstyrken, sammensætningen af elektrolytten og processens varighed.

4. Afslutning: Efter belægningsprocessen renses emnet og poleres eventuelt for at opnå den ønskede finish.

Anvendelser af galvanisering:

• Korrosionsbeskyttelse: Metaller som zink eller nikkel påføres stål for at forhindre rustdannelse.
• Dekorativ belægning: Ædle metaller som guld eller sølv påføres smykker eller dekorative genstande for at forbedre deres udseende.
• Slidbeskyttelse: Hårdere metaller som krom påføres værktøj eller maskindele for at forlænge deres levetid.
• Elektroniske anvendelser: Tynde metallag påføres printplader eller kontakter i elektronikken for at forbedre elektrisk ledningsevne.

Galvanisering er en udbredt teknik i industrien og håndværket og spiller en vigtig rolle i mange produktionsprocesser.

I det følgende afsnit vil de forskellige metoder inden for galvanoteknik blive præsenteret, og de grundlæggende værktøjer til de enkelte metoder vil også blive gennemgået. Generelt skelnes der mellem tre forskellige galvaniske metoder, nemlig tromlegalvanisering, pinde-/tampongalvanisering og badgalvanisering.

Oversigt over metoderne

Der skelnes mellem tre metoder til galvanisk aflejring af metaller: badgalvanisering, pinde-/tampongalvanisering og tromlegalvanisering. Hver af disse metoder har deres fordele og ulemper.

Badgalvaniseringsmetoden

Badgalvanisering er en metode, hvor det emne, der skal galvaniseres, og anoden nedsænkes i en elektrolyt. Der skabes en strøm, som fører til metallaflejring på emnet.

Badgalvanisering er en meget brugt metode i industrien. Emner bliver typisk forchromet, forgyldt eller forniklet i store kar. Ofte anvendes stativer, hvorpå de dele, der skal belægges, hænges op. For at øge strømstyrken og dermed fremskynde aflejringen anvendes ofte en badbevægelse, der kan skabes ved luftindblæsning, pumper eller bevægelse af stativet.

Fordelene ved denne metode er, at den er let at udføre, og at store strømstyrker kan anvendes, hvilket muliggør aflejring af tykke metallag. Ulempen er, at der kræves store mængder elektrolyt for at fylde karrene. Derfor er badgalvanisering i privat eller hobbybrug kun egnet til mindre dele.
 

Nødvendigt grundudstyr

For at udføre badgalvaniseringsmetoden kræves en justerbar jævnstrømsforsyning, et kar eller en beholder samt forbindelseskabler.

Strømkilden kan være et laboratorienetværk, der har både volt- og ampere-målinger. Beholderen skal være stor nok til, at det objekt, der skal galvaniseres, kan nedsænkes helt. Den skal være lavet af et alkalibestandigt og syrebestandigt materiale; plastikbeholdere eller glasbeholdere er velegnede. Derudover er der brug for kabler til at forbinde både anoden og emnet til strømforsyningen. Brug altid et rødt kabel til den positive (+) pol og et sort kabel til den negative (-) pol for at undgå forveksling.
 

Anodeareal

Anodens areal skal som hovedregel svare til overfladearealet af det emne, der skal galvaniseres. Hvis anoden har en for lille overflade, kan belægningen blive ujævn.

Dette sker, fordi strømmen ikke fordeles jævnt i elektrolytten (spredning), og den tager den korteste vej. Strømmen er højere i det korteste område, og lagene bliver tykkere der. Anodens form og placering skal være sådan, at strømmen kan fordeles jævnt.

En større anode påvirker ikke resultatet negativt, men kan i nogle tilfælde føre til en stærkere passivering (afhængig af elektrolytten), hvilket reducerer strømmen. I så fald skal anoden renses.

Stift- og Tampongalvanisering

Når fastmonterede eller store emner skal galvaniseres, er stiftgalvanisering den bedste metode. Her bruges en metalstang, der fungerer som anode (+), og på spidsen af denne er der enten en tampon af stof eller en svamp (for nemhedens skyld bruger vi kun ordet tampon). Tamponen opsuger elektrolytten og gennemvædes helt. Mens det galvaniserbare objekt er forbundet med katoden (-), bringes tamponen i kontakt med emnet i cirkulære bevægelser. På denne måde skabes der en elektrisk strøm, og efter få sekunder aflejres et metallag på de relevante kontaktpunkter.

Den cirkulære bevægelse er meget vigtig, da der flyder en høj strøm gennem et lille kontaktområde. Hvis tamponen holdes stille på et punkt, kan området blive mat og mørkt (anbrændinger). Denne effekt sker hurtigere, jo højere strømmen er. Her kræves en smule erfaring, men den opnås hurtigt. En frem-og-tilbage bevægelse med tamponen er ikke særlig egnet, da bevægelsen afbrydes kortvarigt, og anbrændinger kan forekomme ved høj strømstyrke.

Anoden bør fortrinsvis være lavet af inerte materialer som platin eller grafit (og nogle gange rustfrit stål) eller af det materiale, som bruges i elektrolytten.

Nødvendigt grundudstyr

For at udføre stift- eller tampongalvanisering kræves en justerbar jævnstrømsforsyning, dvs. et regulerbart netværk med digital spændings- og strømvisning, en stiftanode med anodeholder (galvanikstift), et kabelsæt samt en tampon eller svamp. Stiftanoden (eller anodeholderen) skal tilsluttes den positive (+) pol på strømforsyningen med et kabel. Derudover skal anoden forsynes med en tampon eller svamp, så hele galvanikstiften er klar til brug. Objektet tilsluttes som ved de tidligere nævnte metoder til den negative (-) pol.

Svamp & Tampon

Svampe og tamponer opsuger elektrolytten. Denne egenskab er afgørende, da elektrolytten under galvaniseringsprocessen skal holdes mellem anoden og emnet og overføre metalioner. Ideelt set bør tamponer til galvanisering have høj sugeevne og være robuste. Galvanik-tamponer bør heller ikke være for tynde, da der ellers kan opstå isolationseffekter på grund af punktvis højt tryk, hvilket kan forhindre elektrisk strøm. Tamponer til galvanisering bør heller ikke have udvendige syninger, da disse kan ridse metallet.

Fortykningsmiddel eller gelbinder

Et fortykningsmiddel, også kaldet gelbinder, er et specifikt middel, der tilsættes elektrolytopløsningen for at gøre den mere tyktflydende. Der findes særlige fortykningsmidler, som er designet til forskellige galvaniske elektrolytter. Hvis der anvendes almindelige midler eller tilsættes noget forkert, kan elektrolytten blive ubrugelig. Med galvaniske gelbindere kan alle typer elektrolytter tyknes. Ved at tykne elektrolytten sikres det, at væsken ikke drypper, arbejdet bliver renere, og der bruges mindre elektrolyt. Dog bør elektrolytten ikke være for tyktflydende.

For at tykne en elektrolyt skal du hælde den ønskede mængde elektrolyt i en beholder og langsomt tilsætte gelbinder under omrøring, indtil den ønskede konsistens eller fasthed er opnået. Vær omhyggelig og langsom under processen. Vær opmærksom på, at der ikke opstår for meget støv, når pulveret bruges. Hvis elektrolytten er blevet for tyk, kan du fortynde den igen ved at tilsætte mere ufortyndet elektrolyt.

Tromlegalvaniseringsmetoden

Tromlegalvanisering er ideel til galvanisering af store mængder små dele, især for dele, der ikke kan fastgøres på stativer, eller hvor det ville kræve stor indsats. Grundlæggende minder galvaniseringsprocessen om badgalvanisering, men de emner, der skal galvaniseres, er løst placeret i en langsomt roterende tromle. Emnerne får kontakt via en midtstillet kontaktstang, frit bevægelige kontaktkabler med en ledende hætte eller ved kontaktpunkter i tromlens væg. Tromlen roteres ved hjælp af en motor, og denne kontinuerlige bevægelse sikrer en relativt ensartet belægning af de små dele. Der kan dog være mindre variationer, da nogle dele vil være i kontakt længere tid og derfor opnå en tykkere belægning, mens andre vil få en tyndere belægning.

Fordelen ved denne metode er, at den er hurtig at fylde, da delene bare løst lægges i tromlen. Ulempen er, at delene ofte får små slagmærker, da de blandes sammen. Derfor er metoden mindre velegnet til dele, der kræver en højglansfinish, men det er ikke et problem for f.eks. skruer. Der kræves også en vis mængde emner for at sikre, at alle dele opretholder kontakt under hele processen.
 

Nødvendigt grundudstyr

For at udføre tromlegalvanisering kræves en galvaniseringstromle. Udover tromlen er et gearmotor og den tilhørende mekanik nødvendige komponenter, som tilsammen udgør en tromlegalvaniseringsanlæg. Som ved badgalvanisering kræves der også en tilstrækkeligt stærk regulerbar strømforsyning og et kabelsæt.
 

Påfyldning af galvaniseringstromlen

Som hovedregel bør galvaniseringstromlen fyldes med emner op til en maksimal kapacitet på 40-50 %. Dette sikrer, at delene kan bevæge sig frit, og forhindrer fastklemning, tilstopning eller blokering. Hvis dette sker, kan der på grund af kontaktpunkterne opstå ujævn belægning og dermed en uensartet galvanisering. Sørg for, at alle dele også har kontakt med kontaktstiften.

Bemærk: Kugler er det optimale fyldmateriale, da de ikke kan sidde fast, og fri bevægelighed sikres, hvilket resulterer i et ideelt galvaniseringsresultat.

En galvanisk celle til aflejring af metaller, også kaldet en elektrolytisk celle eller galvaniseringscelle, er en enhed, der bruges til at aflejre et metallag på et andet metal gennem en elektrokemisk proces. Her er en trin-for-trin vejledning til, hvordan du opbygger en sådan celle:

Materialer:

1. Strømkilde: En justerbar jævnstrømsforsyning.
2. Anode: For eksempel en kobberanode, hvis kobber skal aflejres. Nogle opløsninger kræver en anden anode – følg instruktionerne for elektrolytten.
3. Katode (emne): Metalstykket, hvorpå det andet metal skal aflejres (f.eks. et smykke).
4. Elektrolytopløsning: En opløsning, der indeholder metalionerne af det metal, der skal aflejres (f.eks. kobberelektrolyt til kobberaflejring).
5. Beholder: Til at indeholde elektrolytopløsningen.
6. Ledningskabler og krokodilleklemmer: For at forbinde elektroderne til strømkilden.

Opsætning:

1. Forberedelse af elektrolytopløsningen:
   
   
   • Fyld beholderen med elektrolytopløsningen. Til aflejring af kobber kan du f.eks. bruge en kobberelektrolyt.
     
     
2. Indsættelse af elektroderne:
   
   
   • Anode: Sæt anoderne (f.eks. kobberpladerne) i opløsningen. Disse elektroder vil levere metallet, der skal aflejres. Det anbefales at bruge 2 modstående anoder for at opnå en mere ensartet aflejring. Se grafikker for reference. (Hvis det ikke er muligt at opnå en sådan anodearrangement, kan en jævn belægning af emnet opnås ved at rotere det kontinuerligt).
     Se også afsnittet "Spredning i galvanisering"
   • Katode: Sæt katoden (f.eks. smykket) i opløsningen. Dette er det emne, hvorpå metallet vil blive aflejret.
     
     
3. Forbindelse med strømkilden:
   
   
   • Forbind anoden (kobberpladen) med den positive pol på strømkilden.
   • Forbind katoden (emnet) med den negative pol på strømkilden. Derved bliver katoden negativt ladet, hvilket fører til, at metallet aflejres på den.
     
     
4. Tænd for strømmen:
   
   
   • Tænd strømkilden. Metallionerne i opløsningen (f.eks. Cu²⁺-ioner) vil blive tiltrukket af katoden, da den er negativt ladet. Ionerne reduceres til neutrale metalatomer og aflejres på katodens overflade.

Funktionsmåde:

• Anode (kobberplade): Anoden opløses delvist ved strømmen, hvorved kobberioner (Cu²⁺) frigives i opløsningen, hvilket opretholder en konstant koncentration af kobberioner i elektrolytopløsningen.

Cu → Cu²⁺ + 2e⁻

• Katode (emne): Ved katoden reduceres kobberionerne (Cu²⁺) fra opløsningen ved hjælp af elektroner og aflejres som metallisk kobber på emnet.

Cu²⁺ + 2e⁻ → Cu

Vigtige bemærkninger:

• Strømstyrke og tid: Strømstyrken og varigheden af processen bestemmer tykkelsen af det aflejrede metallag. Højere strømstyrker og længere tid fører til tykkere lag.
• Temperatur: Temperaturen af elektrolytopløsningen kan påvirke aflejringshastigheden. Højere temperaturer kan fremskynde processen, men kan også påvirke lagets kvalitet.
• Renhed af elektrolytopløsningen: Forurening i opløsningen kan påvirke kvaliteten af det aflejrede metallag negativt.

Resultat:

Med denne opsætning aflejres et jævnt metallag på emnet. Dette er det grundlæggende princip i galvanisering, som anvendes i mange industrielle processer til at belægge metaller og beskytte eller forædle overflader.

Generel opsætning:

Sammenligning af aflejring:

Her ser vi på den meget vigtige spredning, der skal overvejes. Anoden bør tilpasses formen på det emne, der skal belægges. En øget strøm alene ville gøre områderne, der er tættere på anoden, mørke og matte, da den lokale strømtæthed ville være for høj.
 

Die elektrolytter anvendes ufortyndede, da de er klar til brug-løsninger. De relevante parametre for elektrolytten står på flasken, ligesom den nødvendige anode. Spændingsværdierne kan variere, da Ohms lov gælder for opløsningerne. Modstanden er afgørende, og afhængig af afstanden kan strømmen øges eller formindskes. Det bliver endnu mere præcist, når man arbejder med strømtætheden.

Derudover beriges elektrolytter gennem opløsningen af metalanoden, hvilket øger rækkevidden (bortset fra ved uløselige anoder eller fremmedmetallanoder).

Det er også vigtigt at huske, at strømmen tager den korteste vej.

Den korrekte affedtning af overflader, der skal belægges, er et afgørende skridt i galvaniseringsprocessen. En grundig rengøring er nødvendig for at sikre optimal vedhæftning af metalbelægningen og for at opnå høj kvalitet i slutprodukterne. Her er de vigtigste skridt og metoder til effektiv affedtning:

Hvorfor er affedtning vigtig?

• Vedhæftning: Fedt- og olierester kan i høj grad forringe vedhæftningen af den galvaniske belægning.
• Kvalitet af belægning: Forurenende stoffer fører til ujævne belægninger, bobledannelse og andre defekter.
• Korrosionsbeskyttelse: Rene overflader sikrer en bedre korrosionsbestandighed for de belagte materialer.

Metoder til affedtning

1. Kemisk affedtning

• Opløsningsmiddelrensning: Brug af organiske opløsningsmidler som acetone eller isopropanol, som effektivt opløser fedt og olie.
  • Acetone er kendt for sin fremragende fedtopløselighed og lave kogepunkt og anvendes primært til rengøring eller affedtning af arbejdsmaterialer. Acetone fjerner nemt fingeraftryk og let fedt, men er mindre effektiv mod maskinolie. Faktisk kan acetone være kontraproduktiv på olieforurenede emner, da snavspartikler kan klæbe permanent til overfladen på grund af adhæsionskræfter.
  • Isopropanol (propan-2-ol) kan anvendes i mange forskellige sammenhænge og er særlig alsidig. Det bruges eksempelvis til rengøring af skærme eller til at fjerne klistermærker, der ellers efterlader irriterende klæberester. Isopropanol er særligt velegnet til vanskelige opgaver, hvor andre midler ikke virker, da det fjerner rester fuldstændigt. Isopropanol efterlader ingen spor, da det fordamper uden rester og er kemisk neutralt over for de fleste materialer. Det kan fortyndes med destilleret vand og er velegnet til fjernelse af olier og fedt samt rengøring af mange overflader.

• Alkalisk affedtning: Brug af alkaliske rengøringsmidler, der i vandig opløsning emulgerer og fjerner fedt og olie.
  
  
• Syrebade: I nogle tilfælde anvendes sure rengøringsmidler, især når der skal fjernes metaloxider eller rust.

2. Mekanisk affedtning

• Børstning og slibning: Brug af børster eller slibemidler til at fjerne grove forurenende stoffer.
  
  
• Sandblæsning: Brug af blæsemidler som glaskugler eller sand til at rense overfladen grundigt.

3. Elektrolytisk affedtning

• Anodisk affedtning: Emnerne placeres som anode i en alkalisk opløsning og udsættes for strøm, hvorved fedt og olie fjernes gennem gasudvikling.
  
  
• Katodisk affedtning: Emnerne bruges som katode, hvilket ofte giver en mere skånsom rengøring.

Skridt til affedtning

1. Forberedelse

• Fjernelse af groft snavs og synlige forurenende stoffer ved skylning eller mekanisk rengøring.

2. Kemisk eller mekanisk affedtning

• Anvend den valgte affedtningsmetode i overensstemmelse med materialets specifikke krav og forureningen. Til olieforurenede emner bør alternative opløsningsmidler eller affedtningsmetoder vælges, som er mere effektive end acetone.

3. Skylning

• Grundig skylning af emnerne med destilleret eller deioniseret vand for at fjerne alle rester af affedtningsmidlet.

4. Tørring

• Omhyggelig tørring af overfladen for at undgå vandpletter eller fornyet forurening.

Tips til et optimalt resultat

• Temperaturkontrol: Mange affedtningsprocesser er mere effektive ved forhøjede temperaturer.
• Kontrolleret miljø: Arbejde i et rent miljø forhindrer ny kontaminering.
• Kvalitetskontrol: Regelmæssig kontrol af overfladernes renhed, f.eks. ved vanddråbetest eller kontaktvinkelmåling.

Ved at følge disse skridt og metoder sikrer du, at overfladerne, der skal belægges, er optimalt forberedt, hvilket resulterer i en højkvalitets og holdbar galvanisk belægning.

En god korrosionsbeskyttelse opnås først ved hjælp af en tilstrækkelig tyk belægning eller en passende kombination af belægninger. En tynd krombelægning på jern vil næsten ikke tilbyde nogen beskyttelse; derfor anvendes der som minimum kombinationen nickel-krom. En yderligere fordel ved den underliggende nikkellag er, at det giver bedre glans (glansnickel). Hvis man også ønsker at forbedre korrosionsbeskyttelsen i en reducerende atmosfære, anvendes lagkombinationen kobber-nickel-krom, da kobber her yder bedre beskyttelse.
 

Generelt gælder følgende:

Afhængigt af det dannede metal er korrosionsbeskyttelsen meget forskellig. Der er også store forskelle afhængigt af de forskellige typer elektrolytter. Mange typer aflejres med mikroskopisk fine porer – i disse områder er beskyttelsen ikke til stede. For at lukke porerne kræves der højere lagtykkelser. En kombination af flere lag forbedrer beskyttelsen betydeligt. De forskellige lag supplerer hinanden, og korrosionsbeskyttelsen stiger eksponentielt, i overensstemmelse med mottoet "1+1=5".
 

Eksempler på korrosionsbeskyttelse

Nikkel:

En ren nikkellag tilbyder først en god korrosionsbeskyttelse fra 25µm, men i kombinationen nickel-krom eller kobber-nickel-krom forbedres beskyttelsen betydeligt.

Zink:

For zink anbefales en lagtykkelse på omkring 10µm. Zink har en fjernvirkning, som også beskytter ubeskyttede jernområder (f.eks. porer eller mekanisk beskadigede områder) katodisk.

Zink-Nickel:

Her mødes kombinationen af to beskyttende elementer. På den ene side det aktive zink og på den anden side det passive nikkel. Begge elementer danner et fælles lag med øget beskyttelse. De gennemsnitlige lagtykkelser ligger mellem 5µm og 10µm. Lagene er også korrosionsbestandige ved temperaturer op til 180°C, hvilket gør zink-nickel-lag ideelle til beskyttelse af komponenter i forbrændingsmotorer.
 

Her er et eksempel på et forkromet stativ, med en åbenlyst utilstrækkelig lagtykkelse eller en uegnet udførelse af grundlaget:

Denne oversigt dækker nøglebegreber og processer, der bruges i galvanisering.

Grundlæggende om galvanisering

Galvanisering:

• En elektrokemisk proces til aflejring af metallag på et elektrisk ledende substrat.
• Bruger en elektrolytisk celle til at overføre metalioner fra en opløsning til et substrat.

Elektrolyt:

• En ledende væske, der indeholder metalioner, som skal deponeres.
• Eksempler: Kobbersulfatopløsning til kobberaflejring, nikkelsulfatopløsning til nikkelaflejring.

Anode:

• Den elektrode, hvor oxidationen finder sted.
• Ved galvanisering er det ofte det metal, der skal aflejres (f.eks. en kobberanode til kobberaflejring). Krom er en undtagelse. Kromanoder må ikke bruges sammen med kromelektrolyt (baseret på trivalent krom), da det kan give meget giftigt hexavalent krom (krom VI)!
• Hvis der ikke er nogen anoder til rådighed fra elektrolytmaterialet, kan man bruge inerte anoder som platin (platineret titaniumanode) eller grafit.
• Grafitanoder har den ulempe, at modstanden i anoden kan stige betydeligt, hvilket gør den ubrugelig. Selvom grafitanoder kan bruges meget universelt, anbefaler vi dem ikke, da de ikke opløses kemisk, men partikler kommer ind i badet og gør det uklart på grund af udviklingen af ilt ved anoden. Efterhånden som processen skrider frem, aflejres disse partikler også, og den fremstillede overflade bliver mørkere. Metalanoder er derfor at foretrække.

Katode:

• Den elektrode, hvor reduktionen finder sted.
• Det substrat, som metallet aflejres på.

Strømkilde:

• En jævnstrømskilde, der leverer den nødvendige energi til at drive den elektrokemiske reaktion.

Vigtige begreber og processer

Elektrolyse:

• Den proces, hvor kemiske reaktioner sættes i gang i elektrolytopløsningen ved at tilføre en elektrisk strøm.

Reduktion:

• En kemisk proces, hvor et atom eller en ion vinder elektroner.
• Ved metalaflejring reduceres en metalion (f.eks. Cu²⁺) til et metalatom (Cu).

Oxidation:

• En kemisk proces, hvor et atom eller en ion mister elektroner.
• Ved metaludfældning oxideres anoden ofte for at frigive metalioner til opløsningen.

Strømtæthed:

• Strømmen pr. arealenhed af elektroden.
• En vigtig parameter, der påvirker kvaliteten og hastigheden af metaludfældningen.
• Den katodiske strømtæthed er vigtig for kvaliteten af belægningen på arbejdsemnet (katoden). Hver elektrolyt har et optimalt strømtæthedsområde, inden for hvilket der opnås gode resultater. Hvis strømtætheden ligger uden for parametrene, kan belægningen blive mat.
• På anodesiden er der den anodiske strømtæthed. Den er især vigtig for elektrolytens stabilitet. Der skal opløses lige så meget metal, som der aflejres ved katoden (emnet).
• Ideelt set opløses anoden lige så hurtigt, som metallet aflejres ved katoden, så elektrolytten ville holde i særlig lang tid. I praksis er der dog en afvigelse.
• For eksempel beriges sure zinkelektrolytter hurtigere, end metallet aflejres, hvilket fører til uklarhed i elektrolytterne efter længere tid.
• Når det gælder nikkel, opløses anoden langsommere, og elektrolytten bliver langsomt fattigere og fattigere på nikkelioner. I dette tilfælde kan man tilsætte passende nikkelsalte for at øge indholdet igen. Nikkelsalte må dog ikke sælges frit på grund af deres fareklassificering. For at forbedre anodens opløselighed og reducere passiveringen tilsætter producenten også kloridioner til elektrolytten.

Overpotentiale:

• Den ekstra spænding, der kræves over det teoretiske ligevægtspotentiale for at drive den elektrokemiske reaktion.
• Påvirker effektiviteten og egenskaberne af det aflejrede metallag.

Badesammensætning:

• Den kemiske sammensætning af elektrolytten, der påvirker egenskaberne af det aflejrede metallag.
• Tilsætningsstoffer som f.eks. blegemidler, befugtningsmidler og bufferopløsninger bruges ofte til at forbedre belægningens egenskaber.

Typer af elektropletterede belægninger

Galvanisering:

• Aflejring af zink på stål eller jern for at opnå korrosionsbestandighed.

Nikkelbelægning:

• Aflejring af nikkel til dekorative formål eller som basis for yderligere plettering.

Guldbelægning:

• Påføring af guld til dekorative formål eller til elektriske kontakter på grund af dets fremragende ledningsevne og korrosionsbestandighed.

Forsølvning:

• Påføring af sølv, ofte til elektriske kontakter eller for at forbedre ledningsevnen.

Kobberbelægning:

• Aflejring af kobber, ofte som mellemlag eller til lederbaner i elektronik.

Vigtige parametre og kontrol

pH-værdi:

• Surhedsgraden i elektrolytopløsningen, som påvirker effektiviteten og kvaliteten af udfældningen.

Temperatur:

• Elektrolytbadets driftstemperatur, som påvirker reaktionshastigheden og lagets egenskaber.
• For at opnå de bedst mulige resultater skal arbejdstemperaturen for den respektive elektrolyt tages i betragtning. Mange elektrolytter fungerer allerede optimalt ved stuetemperatur. Det betyder, at der ikke er behov for et eksternt opvarmningsmiddel.
  

  Generelt kan man sige, at næsten ingen elektrolytter fungerer godt under 15 °C, så det er vigtigt at være opmærksom på temperaturen, hvis man opdager problemer med elektrolytten. Arbejdsemnets temperatur skal også tages i betragtning - især i tilfælde af pin-plating.

   

Omrøringssystemer:

• Systemer til omrøring af elektrolytopløsningen for at sikre ensartet aflejring og undgå koncentrationsgradienter.

Sikkerhedsmæssige aspekter

Beskyttelsesbeklædning:

• Brug af handsker, beskyttelsesbriller og kittel for at undgå kontakt med kemikalier.

Ventilation:

• Sørg for god ventilation for at undgå ophobning af dampe og gasser.

Håndtering af kemikalier:

• Sikker håndtering og bortskaffelse af kemikalier i overensstemmelse med lokale bestemmelser.

Hvert af de påførte lag har visse egenskaber, som i sidste ende har en positiv effekt på slutresultatets kvalitet. Selvom belægning med kobber ikke er absolut nødvendigt for mange materialer, fører det til et resultat af bedre kvalitet.

Kobber aflejres hurtigt og sikrer en særlig glat overflade. Det er også meget let at polere, hvilket reducerer poleringsomkostningerne betydeligt. Nikkel øger hele belægningens korrosionsbestandighed. Under den efterfølgende forkromning bidrager det væsentligt til kromlagets glans.

Det sidste tyndt påførte lag med den ønskede dekorative eller tekniske fordel udgør prikken over i'et.

Belægningen af et emne foregår normalt i flere trin, hvor forskellige lag aflejres på objektets overflade. Hvert af disse lag har vigtige egenskaber for et professionelt resultat.

Afhængigt af materialet og overfladens tilstand kræves der forbehandling. For eksempel kræver syrefølsomme materialer som zink et lag påført med alkalisk kobberelektrolyt, før man belægger med sur kobberelektrolyt. Aluminium forbehandles med aluminiumsaktivator, og kobber kræver et tyndt lag palladium, før det strømløse nikkellag påføres.

Praktisk opbygning af lagsekvensen efter forbehandling:

• Blank kobber for god nivellering
• Nikkel som diffusionsspærrelag
• Guld, sølv eller krom som sidste lag

Det sidste lag påføres normalt kun tyndt.

Ved galvanisering spiller spænding og strømtæthed en afgørende rolle for kvaliteten af det aflejrede lag. Begge parametre skal justeres omhyggeligt for at opnå en ensartet metalbelægning af høj kvalitet.

1. Spænding:

• Funktion: Spændingen (målt i volt) driver den elektriske strøm gennem elektrolytten, som transporterer metalionerne fra anoden til katoden (arbejdsemnet), hvor de aflejres som en metalbelægning.
• Indflydelse: Hvis spændingen er for høj, kan metalionerne blive aflejret for hurtigt, hvilket resulterer i en ru, porøs eller endda pulveragtig belægning. Hvis spændingen er for lav, kan aflejringen være for langsom, hvilket reducerer processens effektivitet og resulterer i en ujævn belægning.
• Afhængighed af afstand: Spændingen skal justeres i forhold til afstanden mellem anoden og katoden, da elektrolytens elektriske modstand stiger med afstanden. Jo længere anoden er fra katoden, jo højere skal spændingen indstilles for at opnå en tilstrækkelig strømtæthed. Spændingsangivelserne på vores elektrolytter skal opfattes som vejledende værdier og refererer til en afstand på ca. 10 cm. Hvis denne afstand varierer, skal spændingen også justeres i overensstemmelse hermed.
• Maksimalværdier: Bemærk, at de angivne maksimalværdier for spændingen ofte kun kan opnås under ideelle forhold, f.eks. ved brug af en badbevægelse (f.eks. ved omrøring eller pumpning), der gør det muligt for elektrolytten at cirkulere jævnt rundt om emnet og dermed forhindrer hotspots eller ujævn aflejring.

2. Strømtæthed:

• Definition: Strømtætheden er strømmen i forhold til elektrodearealet og angives i ampere pr. kvadratdecimeter (A/dm²). Den beskriver forholdet mellem den elektriske strøm og elektrodeoverfladen og er en afgørende faktor for kvaliteten af metaludfældningen.
• Indflydelse på katoden (arbejdsemnet): Den katodiske strømtæthed har stor indflydelse på kvaliteten af belægningen på arbejdsemnet (katoden). For hver elektrolyt er der et optimalt strømtæthedsområde, inden for hvilket aflejring finder sted med gode resultater. En for høj strømtæthed kan føre til ru, grovkornede belægninger, mens en for lav strømtæthed kan føre til utilstrækkelige eller ujævne belægninger.
• Indflydelse på anoden: Den anodiske strømtæthed er afgørende for elektrolytens stabilitet. Ideelt set skal metallet ved anoden (normalt det samme metal, som aflejres) opløses lige så hurtigt, som det aflejres ved katoden. Det sikrer en jævn koncentration af metalioner i elektrolytten og bidrager til badets levetid. I praksis er der dog ofte afvigelser, som kan påvirke elektrolytens stabilitet og processens effektivitet.
• Tilpasning gennem temperatur og bevægelse: Højere strømtætheder kan opnås ved at øge temperaturen og flytte elektrolytten eller emnet. Disse foranstaltninger forbedrer iontransporten og hjælper med at gøre udfældningen mere ensartet og effektiv.
• Afhængighed af arbejdsemnets og anodens form: Strømtætheden varierer også afhængigt af arbejdsemnets og anodens form. Da strømmen foretrækker at tage den korteste vej, kan ujævn strømfordeling føre til ujævne belægninger, især ved hjørner, kanter eller komplekse geometrier. Omhyggelig tilpasning af anoden til emnet og brug af hjælpeelektroder kan hjælpe her.
• Optimering: Omhyggelig tilpasning af anoden til emnets form og brug af hjælpeelektroder kan hjælpe med at opnå en jævn strømfordeling og dermed sikre en homogen belægning.

Samspillet mellem spænding og strømtæthed:

• Spænding og strømtæthed er indbyrdes forbundne: En højere spænding fører normalt til en højere strømtæthed, forudsat at modstanden i systemet (f.eks. elektrolytmodstand og overfladeegenskaber) forbliver konstant.
• Det er ofte nødvendigt at justere spændingen for at opnå den ønskede strømtæthed, men andre faktorer som elektrolytkoncentration og temperatur påvirker også samspillet.

Opsummering:

• Spændingen driver processen og påvirker hastigheden af metaludfældningen. Den skal justeres omhyggeligt, især under hensyntagen til afstanden mellem anoden og katoden, for at opnå en ensartet belægning.
• Strømtætheden bestemmer mængden af metal, der afsættes pr. arealenhed, og påvirker belægningens kvalitet og udseende. Den skal justeres omhyggeligt til det optimale område for at opnå en belægning af høj kvalitet.
• Både den katodiske og anodiske strømtæthed spiller en afgørende rolle: Den katodiske strømtæthed påvirker belægningens kvalitet, mens den anodiske strømtæthed sikrer elektrolytens stabilitet. Styring af temperatur og bevægelse i badet kan hjælpe med at muliggøre højere strømtætheder og forbedre processtabiliteten.

For at beregne den nødvendige strømstyrke skal du gange den anbefalede strømtæthed for den respektive elektrolyt med arbejdsemnets overfladeareal i dm². Spændingen justeres automatisk, så snart du har indstillet strømstyrken i overensstemmelse hermed.

I denne tabel kan du se den krævede effekt.

* - Maksimalt overfladeareal, der skal belægges, i dm² ved den lavest mulige strømtæthed

Det er teoretisk muligt at bruge et batteri i stedet for en justerbar strømforsyning til galvanisering, men vi fraråder det på det kraftigste. Årsagen er, at man ikke kan regulere spændingen og strømmen præcist, hvilket er afgørende for en vellykket galvanisering.

Årsager til, at et batteri er uegnet:

1. Ingen spændingskontrol: Batterier leverer en fast spænding (f.eks. 1,5 V for et AA-batteri eller 12 V for et bilbatteri). Da galvanisering ofte kræver, at spændingen justeres for at kontrollere kvaliteten af belægningen, fører den faste spænding i et batteri ofte til suboptimale resultater. Det kan føre til ujævne lag, ukontrolleret gasudvikling (f.eks. blærer) og andre uønskede effekter.
2. Ukontrolleret strøm: Strømmen afhænger af batteriets spænding og modstanden i det elektrolytiske bad. Uden mulighed for at regulere strømmen præcist kan strømmen være for høj, hvilket kan beskadige belægningen, eller for lav, hvilket gør processen ineffektiv.
3. Faldende effekt: I løbet af brugen falder batteriets effekt, hvilket resulterer i en faldende spænding. Det påvirker direkte belægningens kvalitet og ensartethed og kan gøre processen uforudsigelig.
4. Risiko for forkert belægning: På grund af den manglende kontrollerbarhed øges risikoen for forkerte belægninger eller endda skader på emnet betydeligt. Det kan føre til unødvendigt materialetab og ekstra omkostninger.

Konklusion:

For at opnå ensartede galvaniseringsresultater af høj kvalitet er det afgørende at kunne styre spændingen og strømmen præcist. Et batteri, der ikke tilbyder nogen kontrolmuligheder, kan ikke opfylde disse krav og fører ofte til utilfredsstillende resultater. Vi anbefaler derfor at bruge en kontrollerbar strømforsyning, der er specielt udviklet til galvaniseringens krav, for at opnå optimale resultater.

Ja, du kan belægge små genstande med en stor strømforsyning, men det er vigtigt at regulere strømmen omhyggeligt. En kraftig strømforsyning kan levere mere strøm, end der er brug for til små genstande, hvilket kan føre til overlakering, ujævne lag eller endda beskadigelse af emnet.

Det anbefales at justere strømmen til den nødvendige strømtæthed (strøm pr. område) for det specifikke materiale og den specifikke løsning for at opnå en kontrolleret og jævn belægning. En god strømforsyning bør give mulighed for finjustering af spænding og strøm, så selv små genstande kan coates sikkert og præcist.

Ja, anoder i galvanisering kan bruges flere gange. Det er økonomisk fornuftigt at genbruge anoder, så længe de effektivt kan levere metalioner. Her er nogle generelle tips:

1. Anodens materiale: Anoder er ofte lavet af det samme materiale, som skal deponeres (f.eks. nikkel, kobber, zink). Disse anoder nedbrydes under galvaniseringsprocessen, da de frigiver metalioner til badet, som derefter aflejres på emnet (katoden).
   
   
2. Slid på anoden: Med tiden opløses anoderne delvist i elektrolytten, da de er kilden til metalioner til pletteringsprocessen. Sliddet afhænger af strømtætheden, galvaniseringens varighed og typen af elektrolyt.
   
   
3. Pleje og vedligeholdelse: Anoder skal inspiceres regelmæssigt og rengøres efter behov for at fjerne oxidlag eller aflejringer, der kan påvirke effektiviteten. Korrekt vedligeholdelse kan forlænge anodernes levetid.
   
   
4. Type galvaniseringsproces: Nogle processer kræver hyppigere anodeudskiftning end andre. For eksempel bruger nikkelbelægning anoderne langsommere end processer med højere strømtæthed eller specifikke kemiske krav.
   
   
5. Udskiftning af anoderne: Når anoderne bliver for slidte, eller deres ydeevne falder, skal de udskiftes for at sikre en ensartet plettering af høj kvalitet.

Generelt kan anoder i galvanisering bruges flere gange, så længe de er i god stand og fungerer effektivt. Regelmæssig inspektion og vedligeholdelse er afgørende for at maksimere anodernes levetid.

Ved galvanisering er det afgørende, at der kun anvendes anoder, der er egnede til den pågældende proces. Andre anodematerialer er ikke tilladt, da de kan opløses i elektrolytten og forurene den. Denne forurening fører til en ringere belægning og kan forringe hele galvaniseringsprocessen betydeligt. Det er derfor vigtigt at bruge de specificerede anoder for at sikre kvaliteten og renheden af den galvaniserede belægning.

På genstande af rustfrit stål eller krom danner det et klæbende lag af guld, som kan overtrækkes med et tykkere lag guld i næste trin. Uden denne forbehandling ville laget ikke klæbe fast og kunne falde af.

Guld-Strike er et vigtigt produkt til forbehandling, som du kan bruge til at skabe et første tyndt lag guld, selv om det ikke kan påføres meget tykt på grund af høje indre spændinger. Efter dette trin påføres et tykkere lag guld ved hjælp af normale guldelektrolytter.

Ja, plastdele kan belægges ved hjælp af galvanisering. Oprindeligt blev plastens overflade ætset med chromsyre og derefter aktiveret med palladium. Da disse stoffer er meget giftige og skadelige for miljøet, anvendes der i stigende grad en mere miljøvenlig metode: en ledende lak. Den ledende lak gør plasten elektrisk ledende uden brug af skadelige kemikalier. Denne proces er derfor betydeligt mere sikker og bæredygtig.

Proces for galvanisering af plast med ledende lak:

1. Forberedelse af overfladen: Plastdelen rengøres grundigt for at fjerne fedt, støv og andre urenheder, der kan påvirke vedhæftningen.
2. Påføring af den ledende lak: En særlig ledende lak, der indeholder metalpartikler (f.eks. kobber- eller sølvpartikler), påføres jævnt på plastoverfladen. Denne lak sikrer, at overfladen bliver ledende og fungerer som grundlag for galvaniseringsprocessen.
3. Første belægning (f.eks. syre-kobber): Den med ledende lak behandlede overflade belægges med et tyndt lag syre-kobber for at sikre stabil og kontinuerlig ledningsevne.
4. Galvanisering: Herefter kan plasten belægges med det ønskede metal (f.eks. nikkel efterfulgt af krom eller guld). Lagtykkelsen og det anvendte metal tilpasses de specifikke æstetiske og funktionelle krav.

Fordele ved processen med ledende lak:

• Mere miljøvenlig: Ved at undgå chromsyre og palladium reduceres miljøpåvirkningen og sundhedsrisiciene betydeligt.
• Fleksibel anvendelse: Den ledende lak kan påføres forskellige typer plast og muliggør en jævn belægning.
• Effektiv: Den direkte overgang fra ledende lak til galvanisering gør processen hurtig og omkostningseffektiv.

Anvendelsesområder:

• Bilindustrien: Forkromede plastdele som lister og emblemer, fremstillet uden skadelige kemikalier.
• Forbrugerprodukter og elektronik: Forbedring og funktionalisering af plastkasser og dekorative elementer.

Brugen af ledende lak som et alternativ til chromsyre og palladium er en bæredygtig og lovende løsning til mange anvendelser inden for galvanisering af plast.

Så snart ubehandlet aluminium kommer i kontakt med ilt, begynder en oxidationsproces. Men denne proces forhindrer belægningen. Derfor skal aluminiumsemner altid forbehandles med en aluminiumsaktivator. Det fjerner oxidlaget og skaber et zinklag på materialets overflade i samme proces. På den måde forhindrer aktivatoren iltkontakt og beskytter mod fornyet oxidering. For pålideligt at forhindre efterfølgende blærer under belægningen tilbyder vi vores kunder en aluminiumsaktivator med lav viskositet.

Zink er dog ikke syrefast. Derfor påfører man i næste trin et lag alkalisk/basisk kobber og derefter et lag sur kobberelektrolyt. Det skaber et stabilt grundlag for eventuelle yderligere lag.

Afhængigt af aluminiumslegeringen kan det være nødvendigt at ætse overfladen i det første trin, før zinklaget påføres med aluminiumsaktivatoren. Det påførte zinklag ætses igen, og behandlingen med aktivatoren gentages endnu en gang. Dette gøres, fordi zinklaget bliver relativt groft, og porerne lukkes bedre. Desværre kan zinkatprocessen betragtes som kompliceret.

Følgende rækkefølge er derfor nødvendig for at forkrome eller forgylde aluminium:

• Conditioner til ætsning
• Aluminiumsaktivator til at skabe zinkatlaget
• Alkalisk kobberelektrolyt for at opnå et kobberlag, der beskytter mod syrer
• Lys kobberelektrolyt (sur)
• Nikkelelektrolyt (fri nikkel) som diffusionsspærrelag
• Kromelektrolyt eller guldelektrolyt som et sidste lag

Galvanisering af 3D-printede objekter er en proces i flere trin, som kræver specialiseret udstyr og materialer. Her er de grundlæggende trin til galvanisering af et 3D-printet objekt:

1. Forberedelse af det 3D-printede objekt

• Rengøring: Rengør objektet grundigt for at fjerne støv, olie og andre forurenende stoffer. Dette kan gøres med isopropylalkohol eller et andet egnet rengøringsmiddel.
• Udglatning: Glat om nødvendigt overfladen på det 3D-printede objekt for at sikre en jævn belægning. Dette kan opnås ved slibning eller kemisk udjævning.

2. Påfør det ledende lag

• Ledende maling, der kan sprøjtes på: Påfør en ledende maling eller blæk på objektet. Denne maling indeholder ofte kobber, sølv eller grafit for at gøre overfladen ledende.
• Ledende belægningsmaterialer: Alternativt kan du dyppe genstanden i en ledende opløsning eller sprøjte den med en ledende belægning.

3. Forberedelse til galvanisering

• Fastgør anode og katode: Fastgør det 3D-printede objekt som katode i dit galvaniseringsbad. Anoden er normalt lavet af det metal, du vil anvende på objektet (f.eks. kobber, nikkel). Overhold dataene for opløsningen.
• Elektrolytopløsning: Sørg for, at du bruger den korrekte elektrolytopløsning til det metal, du pletterer. Hver metalbelægning kræver en specifik opløsning.

4. Elektropletteringsproces

• Strømkilde: Forbind anoden og katoden til en jævnstrømskilde. Strømmen gør det muligt at overføre metalioner fra anoden til genstanden.
• Indstil parametre: Indstil de korrekte parametre (strøm/spænding) for at opnå en ensartet belægning.

5. Efterbehandling

• Rengøring: Fjern genstanden fra galvaniseringsbadet og skyl grundigt med vand for at fjerne alle rester af den elektrolytiske opløsning.
• Polering og forsegling: Poler den belagte overflade for at opnå den ønskede glans, og forsegl om nødvendigt med klar lak eller anden beskyttende belægning.

Materialer og udstyr

• Ledende maling
• Galvaniseringsbad og elektrolytisk opløsning
• Anode, der er egnet til elektrolytten
• Jævnstrømskilde
• Rengøringsmiddel og poleringsværktøj

Sikkerhedsinstruktioner

• Beskyttelsesudstyr: Bær passende beskyttelsesudstyr, herunder handsker, beskyttelsesbriller og åndedrætsværn for at beskytte dig selv.
• Ventilation: Sørg for, at arbejdsområdet er godt ventileret for at minimere dampe fra de anvendte kemikalier.

Elektroplettering kan forbedre de mekaniske og æstetiske egenskaber ved 3D-printede genstande betydeligt. Hvis du følger disse trin omhyggeligt, kan du fremstille metalbelagte 3D-printede dele af høj kvalitet.

Elektrolytterne kan bruges flere gange. Sørg for, at der ikke tilføres urenheder på grund af forurening eller forkerte anoder. Det kan også ske, at emnet opløses i elektrolytten, hvis man vælger en uhensigtsmæssig elektrolyt (f.eks. galvaniseret stål i en stærkt sur elektrolyt).

Alkaliske og sure elektrolytter bør ikke blandes, da de er kemisk uforenelige på grund af deres forskellige pH-værdier. Blanding af alkaliske og sure elektrolytter kan føre til uønskede reaktioner, som f.eks. udfældning af metaller eller andre stoffer. Disse kemiske reaktioner gør elektrolytten ubrugelig og kan føre til ujævne eller defekte belægninger. Det er derfor ikke tilrådeligt at blande alkaliske og sure elektrolytter.

De respektive tilsætningsstoffer justeres også til pH-værdien, så de ikke længere kan være effektive.

Udtømningen af elektrolytten kan kendes på den langsommere aflejring. Det kan ofte også ses ved, at elektrolytens farve forsvinder. Glansen kan også blive mindre.

Overordnet set er det derfor tilrådeligt at bruge en passende metalanode. Den opløses langsomt og beriger elektrolytten med det tilsvarende metal. Elektrolytten bliver dog forurenet med tiden, og eventuelle glansmidler bliver brugt op.

Der findes dog også elektrolytter, hvor anoden ikke opløses (f.eks. guld).

De brugte opløsninger kan bortskaffes på et opsamlingssted for forurenende stoffer. Små mængder kan normalt fortyndes og bortskaffes sammen med spildevandet.

Sørg dog for at finde ud af, hvilke forhold der gælder i din region.

Du kan finde den på artikelsiden under fanen »PDF«, hvor du kan downloade/åbne den direkte.

En forkromet overflade giver ikke tilstrækkelig vedhæftning for nye belægninger. Det eksisterende kromlag skal derfor fjernes. Brug specielt udviklede kromfjernere til denne proces. Disse fjernerløsninger er særligt sikre at bruge. Særlige tilsætningsstoffer forhindrer f.eks. dannelsen af det meget giftige hexavalente krom.

Der er normalt et nikkellag under det gamle kromlag. Det skal reaktiveres med en specialudviklet aktivator til den nye belægning. For at forhindre dannelsen af et nyt oxidlag genbelægges emnet umiddelbart efter, at nikkellaget er blevet reaktiveret.

Alternativt findes der også et guldlag, som kan påføres direkte på krom. Disse er baseret på det faktum, at oxidlaget reduceres under processen, og at guld deponeres på samme tid.

Elektroplettering er en pålidelig metode til at opnå en unik kromfinish. Med denne gør-det-selv-guide tilbyder vi enkle trin-for-trin-instruktioner, der hjælper dig med at opnå et perfekt kromlook. Drag fordel af vores erfaring, og opnå et overbevisende resultat!

Forkromning kan anvendes på metaller som: stål, rustfrit stål, bronze, jern, messing, kobber og trykstøbt zink. Kromoverfladen påføres et tykt nikkelunderlag. Det er en holdbar og robust finish, som er mindre modtagelig for slid og ridser.

1. Introduktion til galvanisering

Hvis du er interesseret i galvanisering, er du kommet til det rette sted! Elektroplettering er en proces, hvor et tyndt lag krom påføres et metal. Denne proces er særlig populær, da den er meget holdbar og modstandsdygtig. Desuden ser kromfinishen bare godt ud og giver ethvert emne det lille ekstra. Men hvordan fungerer galvanisk forkromning egentlig? For det første nedsænkes emnet i et bad af kromelektrolyt, og der sendes en strøm igennem det. Derved overføres krom fra elektrolytten til emnet, og der dannes et lag af krom. For at opnå et perfekt resultat skal man dog følge et par vigtige tips og tricks. For eksempel er det vigtigt med en grundig rengøring af emnet før forkromningen. Valget af den rigtige strømstyrke og forkromningens varighed spiller også en afgørende rolle. Med disse grundlæggende oplysninger er du godt rustet til at forvandle dit emne til et skinnende højdepunkt.

2. De vigtigste værktøjer og materialer

For at opnå en perfekt kromfinish har du brug for de rigtige værktøjer og materialer. Her er de vigtigste ting, du skal bruge: For det første har du brug for et galvaniseringssystem, som består af en strømkilde, kromelektrolytten og anoden. Du skal også bruge en passende overflade, som du vil forkromer. Den skal være ren og fri for rust, snavs og fedt. For at opnå dette kan du bruge sandpapir, ståluld eller en stålbørste. Du skal også bruge sikkerhedsbriller, handsker og en åndedrætsmaske for at beskytte dig mod de kemiske dampe. Med disse værktøjer og materialer er du klar til at skabe din egen kromfinish.

3. Forberedelse af overfladen til forkromningen

Før den egentlige forkromningsproces begynder, er det vigtigt med en grundig forberedelse af overfladen. Det skyldes, at kromfinishen kun kan hæfte perfekt og udvikle sin fulde effekt på en ren og glat overflade. For det første skal du rengøre den overflade, der skal forkromes, grundigt og fjerne støv, snavs og fedt. Et specialrengøringsmiddel til metal eller et mildt opvaskemiddel er bedst egnet til dette. Derefter skal du behandle overfladen med fint sandpapir eller en stålbørste for at fjerne eventuelle ujævnheder og rustaflejringer. Vær forsigtig med ikke at fjerne for meget materiale og ikke at beskadige overfladen. Til sidst skal du rengøre overfladen grundigt og lade den tørre, før den egentlige forkromningsproces begynder. Ved at forberede overfladen omhyggeligt lægger du grunden til en perfekt kromfinish og kan snart glæde dig over et skinnende resultat.

4. Anvendelse af galvanisk forkromning

Når det gælder forkromning af genstande, er galvaniseringsprocessen en af de bedste muligheder. Den er relativt nem at udføre og giver et perfekt resultat. Anvendelsen af galvanisering kræver dog nogle vigtige trin for at sikre, at forkromningen bliver jævn og holdbar. For det første skal genstandens overflade rengøres grundigt for at sikre, at der ikke er nogen smudspartikler eller fedtrester, der kan påvirke kromfinishen. Derefter skal genstanden nedsænkes i et bad med en særlig kromopløsning for at skabe et lag af krom på overfladen. Det er vigtigt, at genstanden konstant bevæges under hele processen for at sikre, at laget påføres jævnt. Når laget af krom er påført, skal genstanden skylles grundigt og tørres for at opnå den perfekte kromfinish. Hvis du følger disse trin nøje, vil du kunne give ethvert objekt en perfekt kromfinish og få det til at se ud, som om det kommer direkte fra et professionelt værksted.

5. Efterbehandling af overfladen for at opnå en perfekt finish

Når du har gennemført den galvaniske forkromningsproces, er det vigtigt at efterbehandle overfladen omhyggeligt for at opnå en perfekt finish. For det første skal du fjerne eventuelle urenheder, såsom fingeraftryk eller støvpartikler, fra overfladen. Du kan bruge en blød klud eller en mikrofiberklud til dette. Derefter skal du polere overfladen med et særligt rengøringsmiddel til krom. Det fjerner ikke kun eventuelle rester, men beskytter også overfladen mod korrosion og oxidering. Til sidst kan du behandle overfladen med en voks eller forsegling for at beskytte den mod ridser og skader. Med denne efterbehandling kan du opnå en perfekt kromfinish, som vil holde længe og give dit emne det sidste touch.

6. Tips og tricks til et professionelt resultat

For at opnå et professionelt resultat med galvanisering er der et par tips og tricks, som du bør følge. For det første er det vigtigt, at du følger alle trin nøjagtigt og ikke tager nogen genveje. Det rigtige udstyr er også afgørende for en perfekt kromfinish. Sørg for at bruge materialer af høj kvalitet og invester i en god strømkilde. Grundig rengøring af den genstand, der skal forkromes, er også vigtig for at sikre en jævn belægning. Du skal også sørge for, at genstandens overflade er fri for ridser og ujævnheder. God forberedelse og omhyggeligt arbejde er derfor alfa og omega for et professionelt resultat ved galvanisering.

7. Konklusion: DIY deluxe - med den rette ekspertise til den perfekte kromfinish

Og voilà, resultatet er imponerende: Dit forkromede emne skinner i ny pragt og er klar til brug. Med den rette knowhow og lidt tålmodighed er galvanisering ikke noget problem, selv ikke for hobbyfolk. Det er vigtigt, at du overholder sikkerhedsforskrifterne og udfører de enkelte trin omhyggeligt. Med det rigtige udstyr og nogle få tricks kan du give dine gør-det-selv-projekter en elegant finish af høj kvalitet. Så hvad venter du på? Prøv det, og giv dine arbejdsemner det perfekte kromlook!

Ønsker man at galvanisere jern eller syrefølsomme materialer som bly, zink, kobber eller stål med kobber, er det ideelt at anvende 'kobberelektrolyt alkalisk' som forbehandling. Uden forbehandling med 'kobberelektrolyt alkalisk' ville zink for eksempel opløses i en sur elektrolyt. For at forhindre dette danner den skånsomme alkaliske elektrolyt en første kobberbelægning på de syrefølsomme materialer og forbereder dem til den afsluttende belægning med 'glanskobberelektrolyt sur'.

En yderligere fordel er det fremragende vedhæftningsevne af laget, der opnås med 'kobberelektrolyt alkalisk', samt den forbedrede korrosionsbeskyttelse. Dr. Galvas alkaliske kobberelektrolyt er kendetegnet ved en særligt finkornet aflejring og er duktil.

I galvanisering findes der to hovedtyper af kobberelektrolytter: alkaliske og sure. De adskiller sig i deres sammensætning, pH-værdi og egenskaberne af de aflejrede kobberlag.

Forskelle mellem alkaliske og sure kobberelektrolytter:

pH-værdi:

• Alkalisk kobberelektrolyt: Har en høj pH-værdi (basisk), ofte baseret på salte som kobbercyanid eller kobbersulfat, med komplekseringsmidler tilsat for stabilisering.
• Sur kobberelektrolyt: Har en lav pH-værdi (sur) og er typisk baseret på kobbersulfat og svovlsyre.

Aflejringsegenskaber:

• Alkalisk kobberelektrolyt: Velegnet til belægning af syrefølsomme materialer som zink eller jern. Den giver god vedhæftning til disse materialer og danner et lag, der ofte er mere duktilt, hvilket betyder, at det kan deformeres uden at gå i stykker.
• Sur kobberelektrolyt: Velegnet til glatte, dekorative lag med en skinnende overflade. Den bruges ofte til store, enkle metaldele og tilbyder hurtigere aflejring og en finere krystalstruktur.

Brug og anvendelse:

• Alkalisk kobberelektrolyt: Anvendes ofte til komplekse emner og til ensartet aflejring på forskellige substrater, især når god vedhæftning og duktilitet er vigtig. Den bruges ofte i elektronik, til trykte kredsløb og til kobberbelægning af jern.
• Sur kobberelektrolyt: Ideel til anvendelser, hvor der kræves en skinnende, dekorativ overflade, og bruges ofte til dekorative belægninger på metaller, f.eks. i smykkeindustrien eller som basis for forkromede overflader.

Til forkobring af ståldele bør den alkaliske kobberelektrolyt vælges. Ved anvendelse af en sur kobberelektrolyt kan der forekomme strømløs aflejring af kobber på stålet. Denne ukontrollerede kemiske reaktion fører til et grovkornet kobberlag med dårlig vedhæftning, hvilket forringer kvaliteten af belægningen.

Den alkaliske elektrolyt muliggør en kontrolleret, elektrolytisk aflejring af kobber, hvilket resulterer i et jævnt og fast vedhæftende lag. Desværre aflejrer alkaliske elektrolytter ikke et skinnende lag, så man forkobrer ofte derefter med en sur glanskobberelektrolyt for at opnå en skinnende, dekorativ overflade. Derfor er det almindeligt at anvende den alkaliske kobberelektrolyt først på stålkomponenter for god vedhæftning og derefter en sur kobberelektrolyt for den skinnende finish.

Kobber kan afsætte sig på jern uden brug af strøm på grund af dets elektrokemiske potentiale, da kobber er ædlere end jern. Under den strømløse aflejring oxiderer jernet i den sure opløsning, hvilket reducerer kobberionerne og afsætter dem på jernoverfladen.

Denne strømløse aflejring resulterer dog i dårlig vedhæftning af kobberet, da der dannes grove kobberkrystaller, som svækker forbindelsen mellem kobber og jern.

For at afhjælpe disse problemer kan emnet sættes i opløsningen under spænding, så kobberaflejringen sker elektrolytisk. Den påførte spænding fører til en kontrolleret aflejring og forbedrer dermed vedhæftningen af kobberet. På denne måde kan man i høj grad undgå problemerne ved strømløs aflejring.

For at undgå dette problem kan man påføre et tyndt lag af en alkalisk kobberelektrolyt.

Nikkel-Strike forbereder stål og rustfrit stål til galvanisering. Det er også kendt som nikkelslag og er velegnet til kemisk plettering og alle galvaniseringsprocesser.

Nikkel-Strike ætser materialets overflade og opløser evt. krom, der måtte være til stede. Under denne proces dannes der et basislag af nikkel, som sikrer bedre vedhæftning af de efterfølgende lag.

Et andet vigtigt anvendelsesområde er forbehandling af nikkelbelagte overflader, der har været udsat for luft i lang tid. I disse tilfælde fjerner Nikkel-Strike det eksisterende oxidlag, som har en negativ effekt på resultatet.

Anløbent nikkel har været udsat for ilt i lang tid. Det medfører, at der dannes oxider, som du kan fjerne med vores Nikkel-Strike og samtidig opbygge et stabilt nikkellag. Derefter påfører du den ønskede belægning.

Forbehandling med Nikkel-Strike er ikke nødvendig, hvis nikkellaget blev påført umiddelbart før den efterfølgende belægning. Et nyt nikkellag skal påføres yderligere inden for en time, da oxidlaget opbygges langsomt.

Nej, Fri-Nikkel nikkel-elektrolytten er ikke nikkelfri. Navnet »Fri-Nikkel« henviser til, at denne elektrolyt kan sælges frit, da den opfylder de juridiske krav til salg til privatpersoner. Mange konventionelle nikkelelektrolytter er underlagt strenge restriktioner i EU og må ikke sælges via postordre.

Fri-Nikkel-nikkelelektrolytten er derimod specielt udviklet til at opfylde disse krav og kan derfor købes online uden restriktioner. Bemærk, at det stadig er en nikkelelektrolyt, der aflejrer nikkel og derfor indeholder nikkel.

Galvanisk fornikling er en enkel og omkostningseffektiv metode til at beskytte metaldele hurtigt og effektivt. I vores DIY-vejledning lærer du alt, hvad du behøver at vide for selv at fornikle dine metaldele. Lær at beskytte og udlåne dine projekter hurtigt og effektivt! Der er ikke noget, der slår tilfredsstillelsen ved at have gennemført sit eget projekt. Så hvad venter du på? Lad os komme i gang!

1. Hvorfor nikkelgalvanisering?

Hvis du undrer dig over, hvorfor nikkelgalvanisering er en god løsning, er der et par grunde. For det første giver processen høj korrosionsbestandighed, hvilket betyder, at den nikkelbelagte genstand vil holde længere og være mindre modtagelig for rust og lignende skader. Derudover giver processen genstanden en skinnende og ensartet finish, som ikke kun er æstetisk tiltalende, men også giver bedre ledningsevne. Nikkelbelægning kan også hjælpe med at gøre genstanden mere modstandsdygtig over for slitage, hvilket er særligt nyttigt, hvis den udsættes for regelmæssig slitage. Alt i alt giver kemisk nikkelbelægning en række fordele, der gør det til en attraktiv mulighed for dem, der ønsker at beskytte og forbedre deres genstande.

2. Hvad er galvanisering, og hvordan fungerer det?

Elektroplettering er en proces, hvor et lag metal påføres et andet materiale. Det er en almindelig metode til at beskytte metaldele eller give dem et dekorativt udseende. Galvaniseringsprocessen udføres ved elektrolyse, hvor en elektrisk strøm ledes gennem en opløsning, der indeholder det metal, der skal påføres, til det materiale, der skal belægges. Det materiale, der skal belægges, kaldes katoden, mens det metal, der skal belægges, kaldes anoden. Når strømmen løber gennem opløsningen, frigøres metalioner fra anoden og aflejres på katoden, hvilket skaber et permanent metallag. Lagets tykkelse afhænger af processens varighed. Elektroplettering kan bruges til en række forskellige materialer som stål, kobber, messing og aluminium. Det er en billig og enkel metode til at beskytte metaldele eller give dem et dekorativt udseende.

3. Hvilke værktøjer skal man bruge til et gør-det-selv-projekt?

Hvis du vil udføre et gør-det-selv-projekt, er det vigtigt at have det rigtige værktøj ved hånden. Til galvanisk fornikling skal du bruge nogle særlige værktøjer, som kan hjælpe dig med at gennemføre projektet. For det første skal du bruge en strømkilde som f.eks. et batteri eller en strømforsyning. Du skal også bruge en elektrolyt til at aflejre nikkel på metallet. En nikkelanode og et katodemateriale er også nødvendige. Du skal også bruge et passende rengøringsmiddel til at rengøre metallet før nikkelbelægningen. Sandpapir eller en stålbørste kan også være nyttige til at forberede metallet. Glem ikke at bruge beskyttelseshandsker og -briller for at beskytte dig mod skader. Med disse værktøjer og lidt øvelse kan du fornikle dit DIY-projekt med succes.

4. Trin-for-trin-guide til nikkelgalvanisering

Du skal bruge nogle særlige materialer og værktøjer til galvanisering med nikkel. Først skal du rengøre og affedte de dele, der skal fornikles, grundigt for at sikre, at nikkelbelægningen hæfter godt. Derefter skal du forberede en nikkelbadopløsning og placere den i en passende beholder. Dernæst skal du tilslutte en strømkilde og nedsænke de dele, der skal fornikles, i opløsningen som en katode. Anodestangen skal nedsænkes i opløsningen, men må ikke komme i kontakt med de dele, der skal fornikles. Under processen skal du overvåge strømmen og tiden for at sikre, at den ønskede tykkelse af nikkelbelægningen opnås. Når processen er færdig, skal delene skylles grundigt og tørres. Det er vigtigt at følge alle sikkerhedsforanstaltninger og bære passende beskyttelsesudstyr for at undgå skader. Med denne trinvise vejledning kan du nu med succes fremstille dine egne galvaniserede nikkelbelagte dele.

5. Tips og tricks til at opnå det bedst mulige resultat

Der er et par tips og tricks, du bør følge for at opnå det bedst mulige resultat med galvanisering af nikkel. For det første er det vigtigt, at du har alle de nødvendige materialer og værktøjer klar, før du går i gang med processen. Omhyggelig forberedelse er nøglen til succes. Du skal også sørge for, at den overflade, der skal fornikles, er grundigt rengjort og affedtet for at sikre optimal vedhæftning af nikkelbelægningen. En jævn strømtilførsel og en passende varighed af galvaniseringsbadet er også afgørende for et perfekt resultat. Hvis du følger disse tips og tricks, er du sikker på at opnå et godt resultat og tage dine DIY-projekter til det næste niveau.

6. Anvendelse af galvanisk nikkelbelægning

Hvis du undrer dig over, hvad galvanisk nikkelbelægning bruges til, så er du kommet til det rette sted. Galvanisk fornikling er en metode til at belægge metalgenstande med et tyndt lag nikkel. Dette lag beskytter metallet mod korrosion og giver det en skinnende overflade. Galvanisk fornikling bruges på mange områder, f.eks. i elektronikindustrien, bilindustrien og smykkeproduktion. Det er en omkostningseffektiv metode til at forbedre metalgenstande og beskytte dem mod ydre påvirkninger. Med vores DIY-vejledning kan du nemt udføre galvanisk fornikling derhjemme og færdiggøre dine egne metalgenstande.

7. Vigtige ting at huske på ved galvanisk nikkelbelægning

Hvis du har besluttet dig for at bruge galvanisk nikkelbelægning, er der et par vigtige ting, du skal huske på for at opnå det bedst mulige resultat. For det første er det vigtigt, at emnet, der skal fornikles, er rent og fri for olie, fedt og andre forurenende stoffer. Grundig rengøring med et egnet rengøringsmiddel er derfor afgørende. Du skal også sørge for, at strømstyrken og varigheden af galvaniseringsprocessen er tilpasset materialet og størrelsen på den genstand, der skal fornikles. For høj strømstyrke eller for lang galvaniseringstid kan føre til uønskede resultater. Endelig skal du også sørge for at følge alle de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger for at undgå skader. Men med disse vigtige tips og lidt øvelse kan du med succes galvanisere nikkel og give dine genstande en holdbar og attraktiv nikkelbelægning.

8. Hvad er fordelene og ulemperne ved galvanisering af nikkel?

Hvis du beslutter dig for at galvanisere nikkel, er der nogle fordele og ulemper, du bør overveje. Den største fordel er den beskyttende funktion, som nikkelbelægningen giver. Nikkelbelægning beskytter det uædle metal mod korrosion og slid. Nikkelbelægning kan også forbedre genstandens udseende og give den et skinnende udseende. Der er dog også nogle ulemper. For det første kan fornikling være dyrt, især når det udføres af en professionel. For det andet kan det være svært at påføre et jævnt lag, hvilket kan føre til ujævne resultater. Desuden kan nikkelbelægning udløse allergiske reaktioner, hvis genstanden kommer i kontakt med huden. Ikke desto mindre er galvanisk fornikling en populær metode til at beskytte og forskønne metalgenstande.

9. Hvilke omkostninger kan et gør-det-selv-projekt medføre?

Hvis du beslutter dig for at galvanisere nikkel, skal du være opmærksom på, at det kan medføre nogle omkostninger. For det første skal du bruge en passende strømkilde, f.eks. en strømforsyning, der kan indstilles til den nødvendige spænding og strømstyrke. Du skal også bruge en nikkelelektrolytopløsning, som koster forskellige beløb afhængigt af størrelsen på den genstand, der skal nikkelbelægges. Der skal også tages højde for tilbehør som anoder, katoder og tilslutningskabler. Du skal også bruge passende beskyttelsestøj for at beskytte dig mod kemikalierne. Hvis man køber alt udstyret selv, kan det hurtigt blive dyrt. Der er dog også mulighed for at låne udstyret eller leje det i et byggemarked. Det er vigtigt, at du på forhånd overvejer, om omkostningerne til gør-det-selv-projektet er det værd, og om du også vil bruge udstyret i fremtiden.

10. Konklusion: Galvanisk fornikling er en effektiv måde at beskytte metaloverflader på

Når det handler om at beskytte metal, er galvanisk fornikling en ekstremt effektiv metode. Ved at påføre et tyndt lag nikkel på metaloverfladen beskyttes den mod korrosion og slid. Nikkelbelægning giver også metallet et skinnende og attraktivt udseende. Det bedste er, at du nemt selv kan udføre galvanisk fornikling. Med nogle få grundlæggende værktøjer og materialer kan du fornikle dine egne metaldele, så de holder længere og ser bedre ud. Uanset om du er hobbyist eller professionel håndværker, er fornikling absolut en færdighed, der er værd at lære.

Opmærksomhed til gør-det-selv-entusiaster: Det er nemmere, end du tror, at galvanisere selv! Vores instruktioner giver dig et detaljeret overblik over det grundlæggende i galvanisering og de fordele, det giver. Lad os komme i gang med et spændende gør-det-selv-projekt!

1. Introduktion

Hej med dig! Vil du gerne lære, hvordan du galvaniserer dine egne metaldele? Så er du kommet til det rette sted! I denne guide viser vi dig trin for trin, hvordan du gennemfører dit DIY-projekt. Men før vi går i gang, vil vi gerne forklare, hvad elektroforzinkning egentlig betyder. Det er en proces, hvor der påføres et beskyttende lag på metallet for at beskytte det mod korrosion. Det beskyttende lag består af zink og påføres metallet gennem en kemisk reaktion. Nu ved du, hvad du kan forvente - lad os komme i gang!

2. Hvad er zinkbelægning?

Elektroforzinkning er en proces, hvor et lag zink påføres et metal for at beskytte det mod korrosion. Det er en af de mest anvendte metoder til at beskytte stål og jern mod rust. Processen fungerer ved elektrolyse, hvor metallet nedsænkes i en zinkopløsning, og der sendes en elektrisk ladning gennem metallet. Det får zinken fra opløsningen til at lægge sig på metallet og skabe et beskyttende lag. Galvanisering er en billig og effektiv metode til at beskytte metaller mod korrosion og er også velegnet til gør-det-selv-projekter. Med lidt grundlæggende viden og værktøj kan du udføre dine egne galvaniseringsprojekter derhjemme.

3. Lav forberedelser

Før du går i gang med at galvanisere, bør du gøre nogle forberedelser for at sikre et vellykket gør-det-selv-projekt. For det første skal du sørge for at have alle de nødvendige materialer og værktøjer ved hånden, f.eks. en zinkanode, et galvaniseringsbad, en strømkilde og beskyttelseshandsker. Det er også vigtigt, at du indretter en passende arbejdsplads, som er godt ventileret, og hvor der ikke er brændbare materialer i nærheden. Før du starter galvaniseringsprocessen, skal du sørge for, at det emne, der skal galvaniseres, er grundigt rengjort og affedtet for at sikre optimal vedhæftning af zinkbelægningen. Glem ikke, at sikkerheden kommer i første række, og at du altid bør bære beskyttelseshandsker og -briller for at undgå skader. Med disse forberedelser er du klar til at gennemføre dit DIY-forsinkningsprojekt.

4. Få fat i værktøj og materialer til galvanisering

For at kunne gennemføre dit DIY-galvaniseringsprojekt har du brug for de rigtige værktøjer og materialer. For det første skal du beslutte dig for en passende galvaniseringsløsning, som du kan købe hos os. Det er også meget vigtigt med en passende beholder, hvor du kan blande galvaniseringsbadet og nedsænke den genstand, der skal galvaniseres. Her er f.eks. en plastbeholder eller en gammel gryde i rustfrit stål velegnet. Et andet vigtigt redskab er en ensretter, som regulerer strømmen og dermed muliggør et ensartet galvaniseringsresultat. Du skal også bruge en anode, som er lavet af zink og hænger i galvaniseringsbadet. Den fungerer som strømkilde og sørger for, at zinken aflejres på det emne, der skal galvaniseres. For at rengøre emnet grundigt inden galvaniseringen anbefaler vi at bruge sandpapir og rengøringsmidler som f.eks. isopropanol. Med disse værktøjer og materialer er du godt rustet til at gennemføre dit gør-det-selv-galvaniseringsprojekt.

5. Forbered og smør overfladen

Før du kan starte den egentlige galvaniseringsproces, skal du sørge for, at overfladen på den genstand, der skal galvaniseres, er glat og ren. Det gør du ved at rengøre den grundigt og fjerne eventuel rust. Derefter skal du gøre overfladen let ru med en stålbørste eller sandpapir for at sikre en bedre vedhæftning af zinkbelægningen. For at opnå et optimalt resultat er det også en god idé at behandle overfladen med en passende fedt eller olie inden galvaniseringen. Det forhindrer zinken i at sætte sig fast på uønskede steder og forhindrer grimme dryp eller ujævne lag. Sørg for, at du kun bruger specialfedt eller -olie, der er egnet til galvaniseringsprocessen. Med grundig forberedelse af overfladen og omhyggelig behandling med fedt eller olie er der intet, der står i vejen for et vellykket gør-det-selv-projekt.

6. Udfør forzinkningsprocessen

Før du begynder at galvanisere, skal du sørge for at have alle de nødvendige materialer og værktøjer ved hånden. Det gælder bl.a. et zinkanodesæt, en jævnstrømsforsyning, en plastbeholder, en zinkelektrolyt og handsker til beskyttelse mod kemikalier. Først skal du rengøre og affedte den genstand, der skal galvaniseres, grundigt for at sikre optimal vedhæftning af zinkbelægningen. Derefter tilsluttes genstanden til DC-strømforsyningen som katode og nedsænkes i zinkelektrolytten. Zinkanoden fungerer som anode og udsender zinkioner, som aflejres på genstanden og danner et beskyttende lag. Jo længere tid genstanden befinder sig i elektrolytten, jo tykkere bliver zinklaget. Efter galvaniseringen skal genstanden skylles grundigt og tørres. Med lidt øvelse og tålmodighed kan du udføre professionel galvanisering derhjemme.

7. Efterbehandling af delene efter forzinkning

Når du har galvaniseret dine dele, er det vigtigt at behandle dem ordentligt for at sikre deres holdbarhed og æstetik. Først skal du skylle delene grundigt med vand for at fjerne eventuelle overskydende zinkrester. Derefter kan du rengøre dem med et mildt rengøringsmiddel og en blød klud for at fjerne eventuelle snavsrester. Derefter skal du lade delene tørre grundigt, før du forsegler dem med en beskyttende belægning. En særlig spray eller et tætningsmiddel lavet af voks eller olie er velegnet til dette. Den beskyttende belægning beskytter delene mod korrosion og giver dem et skinnende udseende. Vær dog opmærksom på, at efterbehandlingen kan variere afhængigt af typen af dele og galvanisering. Find derfor på forhånd ud af, hvilke trin der anbefales til dit specifikke projekt.

8. Undgå fejl, når du selv galvaniserer

Hvis du beslutter dig for at galvanisere dit gør-det-selv-projekt, er der et par fejl, du bør undgå for at opnå det bedst mulige resultat. En almindelig fejl er utilstrækkelig rengøring af den genstand, der skal galvaniseres. Det er vigtigt, at alle fedt- og olierester fjernes, da de kan forringe zinkbelægningens vedhæftning. Fjernelse af rust og andre urenheder er også et vigtigt skridt for at opnå en jævn og holdbar zinkbelægning. En anden fejl er utilstrækkelig forberedelse af elektrolytopløsningen. Det er vigtigt at bruge de rigtige mængder zink og saltsyre for at sikre optimal ledningsevne. At vælge den rigtige strømstyrke er også afgørende for at opnå et jævnt zinklag. Hvis du undgår disse fejl, kan du være sikker på, at dit gør-det-selv-galvaniseringsprojekt bliver en succes.

9. Konklusion: Forzinkning - et værdifuldt gør-det-selv-projekt!

Konklusion: Galvanisering af dig selv - et værdifuldt gør-det-selv-projekt! For at opsummere kan man sige, at det kan betale sig at elektrogalvanisere selv. Ikke alene er det billigere end at hyre en professionel serviceudbyder, det er også en god måde at gøre sig bekendt med galvaniseringsteknikken på. Med lidt øvelse og tålmodighed kan selv begyndere hurtigt opnå gode resultater. Det er dog vigtigt at tage de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger og følge instruktionerne. Så hvis du er på udkig efter et nyt gør-det-selv-projekt og interesserer dig for metalbearbejdning, bør du helt sikkert prøve at galvanisere.

Gul forzinkning, som det kaldes i daglig tale, findes ikke som en separat proces. I stedet påføres metallet først en ren zinkbelægning, som har en sølvhvid farve og beskytter metallet mod korrosion. Herefter følger en kromatering, som giver overfladen dens karakteristiske gullige til gyldne farve. Kromateringen tjener ikke kun til at forbedre korrosionsbeskyttelsen, men giver også komponenten et dekorativt udseende.

Den gullige farve skabes ved en kemisk efterbehandling af zinkbelægningen, kendt som kromatering eller gulkromatering. Denne proces bruges ofte til galvanisering for at forbedre komponenternes udseende og øge deres korrosionsbeskyttelse. Typiske anvendelsesområder for gulgalvaniserede overflader er bilindustrien, byggeri og elektroteknik.

Tidligere var disse belægninger dog baseret på krom VI, som både var skadeligt for miljøet og meget giftigt for mennesker. Krom VI kunne med tiden sive ud af belægningen og medføre alvorlige sundhedsrisici. Af denne grund er sådanne belægninger nu forbudt.

I de senere år er der blevet forsket intensivt i at udvikle en krom VI-fri gul iriserende belægning. Der findes nu løsninger baseret på krom III, som kan producere en lignende gullig belægning. Disse nye belægninger ligner visuelt de originale, men de er ikke helt så intenst gule og iriserende som de gamle krom VI-belægninger. Korrosionsbeskyttelsen af disse nye belægninger når heller ikke helt op på niveau med de tidligere belægninger, men er allerede på et højt niveau.

Det er dog ikke let at reproducere gul galvanisering af høj kvalitet i hobbykælderen. Især gule kromater af høj kvalitet er vanskelige at opnå. Vi arbejder også intensivt på en løsning til at udvikle en gul kromatbelægning af høj kvalitet, men har endnu ikke opnået et tilfredsstillende resultat.

Hvilke alternativer er der?

På grund af restriktionerne for krom VI fokuserer bilindustrien nu i stigende grad på zink-nikkel-belægninger. Disse giver fremragende korrosionsbeskyttelse takket være kombinationen af zink og nikkel og bruges især i områder med høj risiko for korrosion.

Strømforsyningsenhederne regulerer strømmen via spændingen, som er et resultat af Ohms lov. Hvis der ikke er nogen belastning tilsluttet, kan der ikke flyde nogen strøm.

Hvis strømbegrænsningen sættes til nul, vil spændingen også falde til 0.

Indstilling af spænding

• Drej grov- og finreguleringen af spændingen, indtil den ønskede udgangsspænding vises på displayet.
• Sørg for, at den indstillede spænding ikke overstiger den maksimale forsyningsspænding for den belastning, der skal betjenes.
• Hvis spændingen ikke kan øges yderligere, er strømgrænsen sandsynligvis indstillet for lavt, øg den
• Strømmen er derefter resultatet af den ohmske modstand

Indstilling af strømgrænsen

• Indstil en meget lav spænding på ca. 1 V- for at undgå gnistdannelse og skabe en kortslutning med de tilsluttede testledninger
• Strømforsyningen skifter derefter fra konstant spændingstilstand til konstant strømtilstand (displayet viser C.C i stedet for C.V).
• Drej nu på den grove og fine strømstyring, indtil den ønskede udgangsstrøm vises på displayet
• Når strømbegrænsningen er indstillet, kan kortslutningen udløses igen
• Øg derefter spændingen tilbage til den ønskede værdi
• Når du arbejder med strømbegrænsningen, reduceres spændingen i henhold til den anvendte modstand

Hvis der dannes sort slam under galvaniseringen, eller belægningen bliver mat, kan det tyde på flere problemer i galvaniseringsprocessen. Her er de mest almindelige årsager:

Overskydende strøm (overstrøm):

• Symptom: Dannelse af sort slam eller en kedelig, ujævn overflade.
• Årsag: Hvis strømmen er sat for højt, kan metalpartikler aflejres for hurtigt, hvilket resulterer i en grovkornet, porøs eller endda sort aflejring. Dette er især almindeligt, hvis strømtætheden (strøm pr. areal) er for høj.
• Løsning: Reducer strømmen eller spændingen for at opnå en mere ensartet og jævn metaludfældning (bemærk dog, at med nogle e-elektrolytter kan laget også blive mat, hvis strømtætheden er for lav).

Dårlig rengøring af arbejdsemnet:

• Symptom: Uregelmæssig, mat belægning eller sorte pletter.
• Årsag: Forurening, oxidering eller fedt på emnets overflade kan forstyrre en korrekt metalaflejring og føre til defekter i belægningen.
• Løsning: Rengør arbejdsemnet grundigt, før det nedsænkes i elektrolytbadet. Fjern alt fedt, oxidlag og snavs ved grundig vask, slibning og skylning.

Uegnet materiale til arbejdsemnet:

• Symptom: Sort slam i elektrolytten eller en mat belægning.
• Årsag: Hvis emnematerialet ikke er egnet til den anvendte elektrolyt, kan det opløses og forurene elektrolytten. Dette fører til en dårligere belægning og uønskede aflejringer.
• Løsning: Sørg for, at emnematerialet er kompatibelt med den anvendte elektrolyt. Tjek materialesammensætningen, og vælg en egnet elektrolyt for at undgå kemiske reaktioner, der fører til forurening.

Utilstrækkelig elektrodestyring:

• Symptom: Sorte aflejringer i visse områder.
• Årsag: Ujævn strømfordeling på grund af dårlig placering af anoden eller katoden kan føre til, at der aflejres for meget metal i nogle områder, hvilket resulterer i sort slam.
• Løsning: Sørg for, at elektroderne er placeret korrekt, og at strømmen er jævnt fordelt. Kontroller afstanden mellem elektroderne og emnets placering i badet.

Galvaniseringstiden er for lang:

• Symptom: Mat eller mørk belægning.
• Årsag: Hvis emnet ligger for længe i elektrolytbadet, kan der opstå overmætning, som kan føre til en mat eller endda sort belægning.
• Løsning: Afkort galvaniseringstiden, og overvåg processen regelmæssigt for at sikre, at den ønskede belægningstykkelse opnås uden at påvirke overfladen.

Elektrolyttemperaturen er for høj eller for lav:

• Symptom: sløvhed eller sorte aflejringer.
• Årsag: Temperaturafvigelser kan ændre hastigheden af de kemiske reaktioner i elektrolytten, hvilket påvirker belægningens kvalitet.
• Løsning: Kontrollér og reguler elektrolytens temperatur for at sikre, at den ligger inden for det optimale område for den specifikke galvaniseringsproces.

Opsummering:

Sort slam eller en kedelig belægning under galvanisering er normalt resultatet af for høj strøm, utilstrækkelig rengøring, uegnet emnemateriale, ujævn strømfordeling eller temperaturproblemer. Ved at justere disse parametre kan belægningens kvalitet forbedres betydeligt.

Det er normalt, at krom ser mørkt ud i de første faser af aflejringen. Det skyldes, at kromlaget i begyndelsen er meget fint krystalliseret, hvilket betyder, at lyset reflekteres anderledes, og at overfladen ser mørk ud. Efterhånden som aflejringen skrider frem, bliver krystallerne større, og laget bliver gradvist lysere og får den typiske kromfarve.

Det kan også være, at strømtætheden er for høj. Hvis strømtætheden er for høj, vil kromlaget aflejres for hurtigt og ujævnt, hvilket også kan føre til en mørk eller sort overflade. En lavere strømtæthed sikrer en mere jævn krystaldannelse og dermed et lysere og mere jævnt kromlag. Her må man finde et kompromis mellem hastighed og kvalitet.

Et andet vigtigt punkt er, at elektrolytten bliver for varm på grund af den høje strømtæthed. For høj temperatur fører også til mørkfarvning af laget. I dette tilfælde skal strømtætheden reduceres, eller udfældningen skal afbrydes.

Hvis coatingen ikke hæfter på rustfrit stål, er årsagen som regel utilstrækkelig forbehandling. Rustfrit stål danner et usynligt oxidlag ved kontakt med luft inden for få sekunder, hvilket beskytter metallet mod kemiske reaktioner, men også forringer vedhæftningen af belægninger betydeligt.

For at sikre en langtidsholdbar belægning er det afgørende at forberede emnet med en Nikkel-Strike. Denne galvaniseringsaktivator fjerner oxidlaget og det krom, der findes i den rustfri stållegering, og danner et tyndt, klæbende nikkellag som grundlag for yderligere belægning.

Alternativt kan man også bruge en guldstrip (guldflash) for at opnå lignende resultater.

Det kræver lidt tålmodighed, da nikkel aflejres ret langsomt. Strømtætheden kan være for lav, og i så fald tager det meget længere tid. Der må dog ikke være for mange gasbobler, da der ellers kan dannes sorte striber.

Den store ulempe er, at nikkeldannelsen også er meget svær at genkende.

Tjek også anodens polaritet igen, den skal være positiv, mens genstanden, der skal belægges, skal være negativ.

Du kan gennemføre dit køb hos os ved hjælp af følgende betalingsmetoder:

• ApplePay
• Klarna
• Kreditkort
• PayPal
• Trustly
• Forudbetaling (via bankoverførsel)

De tilgængelige betalingsmetoder kan variere afhængigt af leveringslandet, den anvendte teknologi, de valgte cookies eller indholdet af indkøbskurven.

Her kan du finde en tabel over forsendelsesomkostninger.

Små og lette genstande kan sendes som Warenpost (op til 1 kg, ingen levering til pakkestationer). Vær dog opmærksom på, at det nogle gange tager lidt længere tid at få leveret varepost. Standardleveringstiden i Tyskland er 1 til 4 dage, i EU normalt ca. 3-7 dage.