Hvordan belægger man aluminium?
Så snart ubehandlet aluminium kommer i kontakt med ilt, begynder en oxidationsproces. Men denne proces forhindrer belægningen. Derfor skal aluminiumsemner altid forbehandles med en aluminiumsaktivator. Det fjerner oxidlaget og skaber et zinklag på materialets overflade i samme proces. På den måde forhindrer aktivatoren iltkontakt og beskytter mod fornyet oxidering. For pålideligt at forhindre efterfølgende blærer under belægningen tilbyder vi vores kunder en aluminiumsaktivator med lav viskositet.
Zink er dog ikke syrefast. Derfor påfører man i næste trin et lag alkalisk/basisk kobber og derefter et lag sur kobberelektrolyt. Det skaber et stabilt grundlag for eventuelle yderligere lag.
Afhængigt af aluminiumslegeringen kan det være nødvendigt at ætse overfladen i det første trin, før zinklaget påføres med aluminiumsaktivatoren. Det påførte zinklag ætses igen, og behandlingen med aktivatoren gentages endnu en gang. Dette gøres, fordi zinklaget bliver relativt groft, og porerne lukkes bedre. Desværre kan zinkatprocessen betragtes som kompliceret.
Følgende rækkefølge er derfor nødvendig for at forkrome eller forgylde aluminium:
- Conditioner til ætsning
- Aluminiumsaktivator til at skabe zinkatlaget
- Alkalisk kobberelektrolyt for at opnå et kobberlag, der beskytter mod syrer
- Lys kobberelektrolyt (sur)
- Nikkelelektrolyt (fri nikkel) som diffusionsspærrelag
- Kromelektrolyt eller guldelektrolyt som et sidste lag
